Trines mor Maggi var blevet købt i Tyskland, hvor hun havde fået flere gode kuld hvalpe. Hun fandt sig roligt men meget årvågent i, at vi så på hendes hvalpe, og da de igen blev lagt ned i kurven til hende, blev de tjekket og slikket grundigt.
Maggi kom fra en kennel midt i Tyskland og havde derfor aldrig set havet før hun kom her til Danmark. Men da hun første gang gik en tur ved Øresund med sine "nye mennesker", sprang hun ud i vandet og svømmede glad
omkring, som om hun aldrig havde bestilt andet. Alle Maggis hvalpe er helt tossede med at bade, og det
gælder også Trine.
Alle hunde er dejlige, men min kærlighed til schæferen er nu størst. Det er en stor dejlig hund, som gerne vil behage sine mennesker. Den er nem at opdrage, hvis man bare selv forstår - med ord og handling - at vise hunden hvad man mener. Og så skal den selvfølgelig have meget motion og mange oplevelser.
Heldigvis boede vi lige i nærheden af kennelen, så jeg besøgte Trine flere gange. Hun lærte mig og min lugt at kende, hvilket jeg mener er meget vigtigt. Det er en stor omvæltning for en lille hvalp pludselig at komme væk fra sin mor og sine søskende, men når hun så kunne genkende mig, håbede jeg på, at det
ville blive en lettere overgang for hende.
Trine er bestemt ikke pibet. Den første gang jeg oplevede det, var da hvalpene skulle øretatoveres. Alle de andre hvalpe hylede som en stukket gris, men Trine sagde ikke en lyd. Dygtig pige!
Jeg glædede mig utroligt til at få hende hjem. Alt var forberedt. Jeg havde læst mig i gennem indtil flere bøger om hvalpe og opdragelse. Der var blevet indkøbt halsbånd, snor, hundekurv og lavet legetøj. Der blev bundet knuder på små klude (af en af mine gamle bluser, som jeg havde haft på, så de lugtede af mig). Noget af det bedste legetøj for en hvalp, er en bold i en gammel sok, der bliver hængt op i en snor, eller paprullen fra en køkkenrulle med lidt godbidder i, og så bukket omkring i begge ender.
Endelig oprandt dagen, hvor Trine flyttede ind. Hendes "første mennesker" kom med hende. Hun var lidt betuttet af pludselig at have set den store verden udenfor den trygge hundegård, men da hun blev sat ned på gulvet, gik hun alligevel frejdigt omkring og tog sit nye hjem i øjesyn. Da hun havde fået snuset sig mæt,
gik hun hen og lagde sig til at sove i et hjørne i mellem sofa og sofabord. Denne plads forblev Trines, og vores gæster måtte fremover finde sig i at få varmet tæer, hvis de sad på den plads.
Jeg har gjort een stor fejl vedrørende Trine. Hun fik ikke lov til at være sammen med andre hunde, før hun var blevet vaccineret
anden gang. På det tidspunkt, hvor jeg fik hende, var flere
hunde døde af hundesyge, og jeg var rædselsslagen for at miste hende, da jeg som barn havde haft en
schæferhund, der var død af hundesyge. Men lige netop i den
periode i en hvalps liv, er det meget vigtigt, at den er sammen med sine artsfæller.
Trine blev derfor for præget på mennesker, og da vi så
startede på schæferhundeklubbens hvalpehold, var hun meget
utryg over at møde så mange firbenede på en gang.
Når 4 - 5 hunde samtidig forsøgte at snuse til hende, så
krøb hun rundt med halen mellem benene, for til sidst at
løbe op og gemme sig under et bord ved klubhuset. Når hun
så havde mig i den anden ende af en snor, blev hun mere modig
og for frem og gøede ad dem, der før havde været så
frække. De garvede schæferhundeejere trak på smilebåndene
eller blev irriterede over hende.
Og det var ikke fordi hun ikke ville være sammen med andre
hunde. Hun var simpelthen ellevild for at komme i kontakt med
dem. Men det skulle helst være en ad gangen, ellers kunne hun
ikke overse det. Jeg forsøgte at møde op tidligt til
træningen, men det gik altså ikke. Jeg blev bange for at det
skulle kue hende for meget, og da jeg så fik min højre arm i
gips, ja så stoppede vi med at gå til træning.
Træning er heller ikke noget, der kun skal ske en gang om
ugen. Det skal faktisk foregå hele tiden i hvalpeperioden.
Jeg gjorde i stedet det, at jeg gik lange ture på stranden
hver dag og her mødte vi rigtig mange hunde. Det var de samme
mennesker, der luftede hunde dernede, så efterhånden lærte
vi dem at kende, og Trine overvandt sin nervøsitet for at
møde andre firbenede.
Træningen af hende foregik hele tiden - når vi gik ture -
i vores lukkede baghave - når hun var med på arbejde. Og hun
har været så nem at træne og så hurtig til at lære. Jo
jeg har været heldig at få sådan en dejlig hund.
|
